Sikker leg uden trafik & støj
Fællesarealet er placeret med mindst trafik i forhold til tilkørsel til boliger og størst mulig sikkerhed for områdets beboere. Særligt er fokus at skabe et trygt miljø for børn og unge, der leger eller spiller bold i området. Fællesarealet byder på en hyggelig legeplads og et opholdsområde, der inviterer til sociale aktiviteter for både store og små.
Naturskønt og fredet område
Nyd områdets skønne og vilde natur. Som noget ganske særligt ved Sorthøjshave er alt udenfor byggefeltet fredet. Du kan derfor nyde udsigten til Sorthøjs ugenerede natur med vilde blomster, åbne vidder og fredede træer. Brug den nedtrampede sti til en frisk løbe- eller gåtur i det rolige område.
Kort afstand til byens pulserende liv
Bo tæt på natur og by. Fra boligerne er der kort afstand til Hasseris Bymidte, Aalborgs pulserende liv og motorvejen. Området er derfor ideelt for dig, der ønsker at bo i naturskønne omgivelser, men stadig vil have nem adgang til byens mange oplevelser og tilbud.